Sy til din baby - Stribet bluse med stolpeåbning

Siden jeg så dette stof på Stofdepotet, har jeg haft lyst til at sy en bluse med stolpeåbning til Magne i stoffet. Jeg glædede mig så meget til at prøve stolpeåbning af (kald mig bare synørd), at jeg fik gjort det lidt for forhastet. Stolpeåbningen er syet i samme rib som hals- og ærmekant. Foran ser det ganske fint ud, på vrangen er det knap så pænt. Og som den opmærksomme læser kan se, så er der stadig ikke knapper i. Jeg har haft blusen liggende i tasken de sidste par uger (derfor er den så krøllet), fordi jeg har haft intentioner om at smutte forbi en stofforretning og købe knapper til den. I går fik jeg så afprøvet at sy knapper huller i elastisk stof, og det var ikke et kønt resultat, så nu tror jeg i stedet at jeg skal finde nogle blå trykknapper. Nogle der kender et godt sted at købe dem? De må gerne passe til en Prym-tang, jeg duer ikke til at hamre dem i (kald mig bare slap).


Etiketter: , , ,