De spørgsmål vi får stillet oftest efter vi har fået Asger er: "nå, hvordan er det så at have to børn?" og "er det hårdere at have to børn end et?". Nu har vi stadig kun været forældre til to børn i halvanden måned, så det er måske lidt tidligt at udtale sig helt endnu. Men nogle erfaringer er vi selvfølgelig allerede rigere.
Det er svært at svære entydigt på om det er hårdere med et barn end to børn, for i min verden er det i hvert fald hårdere at have et spædbarn end et barn på to år (i langt de fleste tilfælde i hvert fald). Derfor er tiden lige nu bare lidt hårdere, end den var lige inden Asger kom, fordi det ganske enkelt er hårdt at have et spædbarn. Men omvendt synes jeg at det er meget nemmere at have et spædbarn nu, end jeg syntes da vi lige havde fået Magne, også selvom jeg skal tage mig af ham samtidig. Det er altså ikke dobbelt så hårdt at have to børn som et, og den erfaring man har fra ens første barn kan altså slet ikke undervurderes. Da Magne var spæd, kunne jeg slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle være i stand til at tage mig af et andet barn samtidig, og selvom alle sagde at det var noget andet med barn nr. 2, så havde jeg svært ved at tro på det. Men det er virkelig noget andet, hele ens liv er indstillet på børn og man er forberedt på hvad børn er for nogle størrelser. Der møder ikke en noget chok, så der gjorde med det første barn (for mange i hvert fald). Forandringen fra to til tre er klart den største. Og helt ærligt så er jeg vild med at være mor til to drenge nu.
Den dårlige samvittighed overfor det store barn er nok det hårdest ved at få barn nr. 2, men igen må jeg sige at det faktisk ikke er lige så slemt jeg havde frygtet. Men det er hårdt ikke at kunne love at give sin opmærksomhed 100%, for man ved aldrig hvornår den lille vågner og skal ammes. Men jeg prøver at være så meget sammen med Magne som jeg kan når Asger (endelig) sover. Heldigvis er Magne glad for at læse bøger og hygge i sofaen, så vi har gjort amningen til en hyggestund for ham også, hvor vi læser bøger og putter lidt. Når jeg sidder og ammer i sofaen, kan Magne sagtens sidde og putte sig op af mig, og når han holder Asger i hånden eller nusser hans lille fod samtidig, så er det ren idyl. Ammestunden er også god, for der ved Magne også hvor han har mig, jeg finder ikke på pludselig at gå, og så længe Asger spiser kræver han ikke min opmærksomhed i øvrigt.
Den lille aldersforskel mellem drengene er også noget som vi har fået mange kommentarer på, særligt mens jeg var gravid. Til min første lægeundersøgelse sagde lægen: "I har godt nok travlt" og det har jeg hørt fra mange siden hen, samt skrækscenarier om hvor frygtelig hårdt vi får det. Igen vil jeg være påpasselig med at sige for meget, her halvanden måned efter fødslen. Men endnu synes jeg altså ikke at aldersforskellen er skrækkelig. Det er altså et stort plus at have en barn der stadig tager en lur på to timer midt på dagen! Og så selvom man skal skifte ble, hjælpe med tøjet, trøste og putte lidt mere end med de store børn osv. Jeg er sikker på at vi nok skal møde rigtig mange udfordringer på vejen, og særligt når barslen er slut og der er to små børn der skal hentes og bringes. Vi har da også allerede udfordringer. De dage hvor Asger har sovet rigtig dårligt om natten, og ikke vil sove om dagen, er det da virkelig hårdt samtidig at skulle forholde sig til en anden lilles behov. Og jeg har da også sunget godnatsang for Magne samtidig med at jeg har skullet berolige en træt og hysterisk Asger. Og jeg har da også vrisset mere af Magne end jeg plejer, og undskyldt det bagefter. Og jeg har været alene på tur med drengene, hvor de lavede i bleen på samme tid. Jeg har da stresset, svedet og bandet indvendigt, men vigtigst af alt, så har jeg fundet ud af det går. Og indtil videre har min forestilling været værre end virkeligheden.Etiketter: børn, familieliv, sniksnak, søskende