Egentlig havde jeg forestillet mig et indlæg om hvor nemt og udramatisk det er gået at blive forældre for anden gang, for sådan var det de første dag. Men så skiftede det pludselig (men det hele er endt godt).
Først de gode nyheder. Onsdag eftermiddag i sidste uge (7. august) blev vi forældre for anden gang. Vores lille Asger kom fire dage efter termin, og fødslen var noget af en drøm i forhold til Magnes. Om natten vågnede jeg af kraftige plukveer, som tog til henover natten og blev mere og mere regelmæssige. Om morgenen stod vi op sammen med Magne, og han virkede som om han allerede kunne fornemme at der var noget i gære. Vi fortalte ham at Mormor ville hente ham i vuggestuen, men ikke andet. Den latente fase varede over et døgn med Magne, så jeg var usikker på om jeg ville føde den dag overhovedet. Men inden Magne kom afsted i vuggestue var der begyndt at være ca. 10 minutter mellem veerne, og jeg kunne ikke længere sidde stille når de kom. Da manden var tilbage igen var der kun 5 minutter mellem veerne, og de tog hurtigt til i styrke, så kl. 11.30 sad vi i taxaen på vej mod hospitalet, og kl. 15.11 kom vores dreng til verden. Han vejede 3216 gr (mere end 600 gr. mindre end Magne) og var 48 cm lang. Kl. 18 kom Magne, mormor, morfar, moster og store fætter for at hente os hjem. Magnes første reaktion var: "Lillebror er sød. Lillebror har bittesmå hænder og bittesmå fødder", mens han forsigtigt aede ham. Og kort efter væltede han rundt i hospitalssengen, og legede det var et telt. Og sådan har han egentligt forholdt sig til ham siden. Med en vis portion omsorg og opmærksomhed, men samtidig er der grænser for hvor spændende et spædbarn er. Vi kom hjem lige til Magnes puttetid, og han blev puttet som sædvanlig og sov igennem hele natten. Da han vågnede næste morgen var lillebror det første han spurgte efter.
 |
| Kilder lillebror |
Hele den første dag hjemme gik også over al forventning, Magne legede godt som han plejede og lille Asger spiste godt og tog gode lure, så det både blev tid til leg med Magne, middagslur og bad til de voksne, eftermiddagskaffe og aftensmad lavet fra bunden. Tænk at det kunne være så nemt at blive forældre for anden gang!
 |
| Træt og varm Magne ser Pingu-film |
Lige indtil næste dag var Magne pludselig var meget pylret og træt. I første omgang tilskrev vi det de nye omstændigheder, men da han vågnede efter sin middagslur og var brandvarm var det tydeligt at han var blevet syg. Han havde over 39 i feber, og hele natten væltede han rundt inde i vores seng. Kombinationen af et brandvarmt feberbarn der skal have så meget frisk luft så muligt og et spædbarn der ikke må få træk, er svært foreneligt i samme rum, og jeg var også bange for om Magne ville smitte sin to dage gamle bror.
Næste dag var han endnu mere skidt, ind imellem legede han, men for det meste lå han varm og træt hen i sofaen, mens vi så film, læste bøger eller sang sange. Da temperaturen kom over 40 grader, tog Magne og far til vagtlægen som ikke havde anden besked at give, end at det der ikke var nogen betændelse, og at det bare var en virus. Hjemme igen var Magne så træt at han faldt i søvn i sofaen hos os, men kort efter vågnede han op igen og mens han sad hos sin far begyndte han at få kramper. Jeg skyndte mig at ringe efter ambulancen, mens manden fik Magne ned på gulvet. Kramperne tog til, og der begyndte at komme tykt spyt ud af munden på Magne. Han vendte det hvide ud af øjnene og snakkede i vildelse, og selv da kramperne var overstået kunne vi ikke få kontakt med ham. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Heldigvis kom ambulancen hurtigt, og vi blev forsikret om at Magne ikke havde taget nogen skade og at det var ganske ufarligt. Alligevel skulle han en tog med på hospitalet for at undersøges af en børnelæge. Manden tog med i ambulancen, men jeg var jo nødt til at blive hjemme med lille Asger - som havde sovet fra alt dramaet. Alle der har født ved hvordan hormonel man er på tredjedagen efter fødslen, så at sidde alene hjemme mens ens bevidstløse barn bliver kørt væk i ambulancen er ikke nogen nem opgave. Heldigvis har jeg en meget hjælpsom familie, så min søster tog en taxa for at komme hen og være sammen med mig, og mine forældre kørte hjem fra sommerhus for at kunne hjælpe hvis der skulle opstå noget. Et par timer efter var Magne og manden dog hjemme igen, de havde ikke kunnet finde noget på Magne på hospitalet, men de havde en mistanke om at Magne kunne have blærebetændelse, hvilket kan være en alvorlig affære med de små. Så vi blev udstyret med en kop som vi skulle fange Magnes urin i. Magne var stadig helt kokset ud, og lå og sov uden ble, men han krydsede hele tiden benene i søvne, hvilket gjorde opgaven fuldstændig umulig. Vi blev enige om at vente til næste morgen når han var vågen. Det måtte være nemmere.
Så snart han vågnede næste morgen kom bleen af, og vi rendte konstant efter ham med en lille kop under tissemanden. Vi kunne ikke lade ham ude af syne et øjeblik, for hvis han tissede skulle vi jo være der. Fem stive timer formåede han at holde sig før han tissede på - ja - mine bukser, selvom jeg havde koppen i hånden nåede jeg ikke at fange tisset. På det tidspunkt var vi alle grædefærdige. Magne var træt af koppen og presset, og de konstante spørgsmål om han ikke ville have mere at drikke. Vi var desperate over at han ikke bare ville tisse, og forundrede over at en to-årig kunne have så stor over blæren allerede. Han fik en ble på og lov til at sove middagsluren. Efter luren var det af med bleen, og først kl. 18.30 lykkedes det os at fange et tisseprøve, som (selvfølgelig) var negativ. Han havde altså ikke blærebetændelse, men stadig over 40 i feber. Vi var temmelig bekymret over at han havde så høj feber i tre dage, uden nogen kunne give os et svar på hvorfor. Den eneste hjælp vi fik var, at vi kunne skrue lidt op for Panodil-dosisen.
Efter en urolig nat vågnede han næste morgen og var feberfri. Om eftermiddagen lagde vi pludselig mærke til en masse røde prikker på hans krop, og vores første tanke var om han mon havde fået skoldkopper. Men efter kort research kunne vi se at han havde haft tredagsfeber, hvis eneste symptomer er høj feber (39-40 grader) i tre dag og når feberen er væk kommer der røde prikker. Hvis bare nogle af de mange læger vi havde snakket med, havde fortalt os om det. Men vigtigst af alt, så var han rask. Han fik dog to dage hjemme fra vuggestue mere, da han var tydeligt medtaget af oplevelsen. Han havde mange mareridt, og snakkede meget om at han ikke ville køre mere med taxa. I onsdags var han så tilbage i vuggestuen, og de sidste par dage har han været frisk og glad som han plejer. Og forældrene de er også ved at komme sig ovenpå chokket. Men det har været nogle hårde dage, og det har været hårdt ikke rigtigt at kunne være der så meget for Magne som jeg gerne har villet.
 |
| En uge gammel |
Og den lille Asger, ja han er selvfølgelig helt upåvirket af situationen. Han er en rigtig lille ædedolk, og har allerede taget på. Han er utrolig vågen og opmærksom allerede. Og han har fjernet al min tvivl omkring om man kan elske to børn lige meget. Det kan man altså. Med det samme.Etiketter: Asger, baby, graviditet, Magne
