Første dag i vuggestuen - og tilbageblik på barslen

I dag havde Magne allerførste dag i vuggestuen. Både mor og far var med, og det gik rigtig fint. Magne var meget interesseret i de andre børn, og alt det nye legetøj. Men i dag var det også helt farefrit, det bliver spændende at se hvordan han reagerer når han finder ud af at han skal være der alene. Jeg synes stadig tanken om at efterlade ham i vuggestuen hos ukendte voksne, er lidt skræmmende. Men jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt for alle parter. Magne hungerer virkelig efter andre børns selskab, og han har et stort behov for at der skal ske noget. Jeg starter først på studiet sidst i august, så der er god tid til at køre ham ind stille og roligt, og forhåbentlig også tid til at jeg kan få lidt alenetid inden hverdagen for alvor går i gang. Den er jeg lidt bange for. Altså hverdagen. At skulle undvære Magne mange timer hver dag, starte på nyt studie og samtidig holde styr på hjemmet, være social med venner og familie, have kærestetid og alenetid. Der er mange andre der har gjort det før os, så det skal selvfølgelig nok lykkes. Men lige nu nyder jeg den sidste tid af barslen. Hold da op hvor jeg nyder den! Jeg er meget taknemlig for at have fået et helt år hjemme sammen med Magne, og fået mulighed for at opleve alt det sjove og dejlige sammen med ham. Det første halve år var bare hårdt arbejde, og de første tre var ren overlevelse. Men de sidste mange måneder har været gode. Jeg har kunne stole (nogenlunde) på Magnes faste lure, som har givet mig tid til en lur eller bare lidt alenetid. Og derudover er det blevet så meget sjovere at være sammen med Magne, og opleve alting for første gang sammen med ham. Jeg synes det er helt utroligt hvad han allerede kan i en alder af 13 måneder. Jeg kommer til at savne den ro som vi har nu, jeg kommer til at savne at vi bare kan tage dagen og dagene som de kommer, uden nødvendigvis at planlægge noget, jeg kommer til at savne mine stille eftermiddagsstunder ved symaskinen med kaffe (og kage). Og først og fremmest kommer jeg til at savne Magne. Men hold da op, hvor jeg også glæder mig til at have lidt tid helt for mig selv inden det for alvor går løs til september.   Det synes jeg at jeg har fortjent.

I eftermiddags var vi på legepladsen, og det lille vuggestuebarn kunne ikke nøjes med at trampe i vandpytterne, men måtte ligefrem ned og kravle i dem.



Etiketter: , , ,