Magne 8 måneder

Magne er blevet rigtig glad for at spise "rigtig" mad - og er bestemt ikke kræsen
Vores dejlige lille dreng bliver 8 måneder idag, og hold da op jeg synes der er sket meget den sidste tid. Han er virkelig ved at blive en lille dreng, og ikke så meget en baby mere. Han kommer meget mere omkring nu, men kravler stadig ikke. Men nu kan det ikke være længe. Han står på alle fire og rokker, og det han har faktisk gjort et par måneder nu. Han falder ikke længere når han sidder op, og har lært selv at sætte sig op. Nogle dage kan han bruge meget tid på bare at lægge sig på maven, sætte sig op, lægge sig på maven, sætte sig op osv. Men nu mestrer han det også rigtig godt. Han kommer også vidt omkring siddende på numsen, faktisk så meget at det nogle gange kan være svært at få ham til at krybbe på maven. Men al den sidden på numsen har også fået udviklet hans finmotorik, han har allerede et ganske fint pincetgreb, og han øver sig i at stable klodser (forleden fik han stablet 3 klodser ovenpå hinanden), putte ting i kasser, lægge ting på borde osv. Han er også begyndt at hive sig op af alting, gerne reoler som han samtidig kan hive bøger ud af, og synes det er det fedest når han får lov til at gå med sin lille gå-vogn (med hjælp). Han er en meget aktiv lille dreng, og også et være sludrechatol, der nu pludrer i to stavelser (dada, baba) i en uendelighed. Han er også blevet rigtig glad for at læse bøger, og åbner selv flapperne i "Løft og kig-bøger". Jo, mor er stolt!

Magne på opdagelse i bogreolen

Magne har fået sin første lille tand - og den skal jo børstes
Hans søvn er et helt andet, og ikke lige så stolt, kapitel. Vi har prøvet at indføre nogle mere faste putteritualer både om dagen og om natten. Om dagen er de ved at slå igennem, han sover nu to faste lur på omkring 3 timer samlet og han skal hverken vugges, ammes eller køres i søvn. Om aftenen er han også blevet væsentligt nemmere at lægge, men så stopper begejstringen også, for han vågner stadig 3-4 gange inden vi går i seng, og lige så ofte om natten, nogle nætter så ofte som hver halve time! Puh. Og når det kan tælles på en hånd hvor mange gange han har sovet igennem på sit 8 måneder gamle liv, så er man efterhånden træt! PUH!

Når man er en lille mand, er der mange glæder i livet - fx et dejligt bad

Etiketter: ,